Rovdyr er andet end store pattedyr. Læs fx om verdens hurtigste fisk, sejlfisken, der kan angribe sit bytte med op til 110 km/t. For 9-11-årige.
Et indledende kapitel definerer rovdyr - lige fra de store, kendte kattedyr til insekter som mariehøns. Herefter præsenterer bogen et bredt udvalg af rovdyr, der lever både til lands, til vands og i luften. Læs bl.a. om kaskelothvalen, der er verdens største rovdyr og navigerer ved hjælp af ekko. Isbjørnen er det største rovdyr på land og har faktisk sort hud under den hvide pels. Vandrefalken er med sin fart på op til 300 km/t det hurtigste dyr i luften. Flagermus, hajer og tudsefisk kan jage i mørke, mens andre dyr benytter sig af kamuflage eller gift, når de jager. Læs også om fortidsrovdyr, der for længst er uddøde, og om mennesket. Endnu en titel i den omfangsrige serie "De små fagbøger".
Oplysende fagbog, der med sit brede perspektiv på emnet giver læseren et nuanceret billede af rovdyr og deres forskellige jagtmetoder. Tekst og fotos står over for hinanden på hver sin side, og ordforklaringer vises på siden ud for det sted i teksten, hvor de optræder. Det giver et overskueligt og læsevenligt layout.
Er du interesseret i andre rovdyr, kan du læse UlveSøløverDanske rovdyr eller Søløver. Du kan også blive klogere på rovdyr i den danske natur i Danske rovdyrEr du interesseret i andre rovdyr, kan du læse Ulve eller . Du kan også blive klogere på rovdyr i den danske natur i Danske rovdyrEr du interesseret i andre rovdyr, kan du læse Ulve eller Søløver. Du kan også blive klogere på rovdyr i den danske natur i .