Books / fiction / roman

Rullepølsesvin


Description


På en stor dansk svinefarm knokler mesteren og medarbejderen for at holde produktionen i gang og optimere profitten. Imens lider grisene og dør i stort omfang. Barsk og realistisk roman om produktionsgrises liv. Til læsere med interesse for dyrevelfærd.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2023

By

By

Michael Linde Larsen

d. 22. Dec. 2023

På en stor dansk svinefarm knokler mesteren og medarbejderen for at holde produktionen i gang og optimere profitten. Imens lider grisene og dør i stort omfang. Barsk og realistisk roman om produktionsgrises liv. Til læsere med interesse for dyrevelfærd.

Tidligere arbejdede medarbejderen på et slagteri. Nu er han på en stor dansk svinefarm, hvor dagene går med fodring, aflivning, inseminering og klargøring af grise til de daglige transporter til slagteriet. I pauserne serverer mesters kone et stort udvalg af kødfyldte delikatesser ovre i køkkenet. Medarbejderen elsker rullepølsen, og mens han spiser den, fantaserer han om mesterens kone med de bløde former. Ganske som han ikke kan holde sig tilbage, når søerne er i brunst ovre i stalden. Men om natten plages han af mareridt fra slagteriet, og på svinefarmen begynder der at finde mystiske ting sted. Skygger viser sig, døde dyr forsvinder og mester falder i gylletanken. Bioetiker Mickey Gjerris har skrevet et efterskrift.

Historien er skrevet i et almindeligt sprog, og den er let at læse. Men personerne er ret karikerede og fremstår uden de store nuancer. Det fratager dog ikke bogen en værdi, når det handler om at sætte fokus på dyrevelfærd og det brutale liv i de danske stalde. Dog står budskabet om bedre dyrevelfærd stærkere end det litterære udtryk.

Romanen Mit navn er Lava af Anne-Pia Jørgensen beskæftiger sig også med dyrevelfærd.