Books / fiction for children

Rune & Julie og alle uhyrerne


Description


Billedbog. Rune og Julie har været ovre hos Oskar og set gyserfilm. Og pludselig tør Julie ikke gå hjem alene, og Rune kan ikke sove og ser uhyggelige skygger alle steder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2005

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 23. Sep. 2005

Rune og Julie og deres venlige midtnormale, søde og fornuftige univers hjemsøges denne gang af monstre og uhyrer. De to har set uhyggelige film ovre hos Oskar, og plages begge af mareridt og skræmmende fantasier både ved nat og dag. Vi får ikke at vide, hvad der har fremkaldt fantasierne, men til gengæld ret indgående beskrivelser af de monstre, blæksprutter, sære lyde og spøgelsesagtige skygger der hjemsøger børnene og gør dem angste og utrygge. Helt i tråd med holdninger og univers i de foregående 12 Rune og Julie-bøger løses problemerne roligt og fornuftigt med diskret voksenstøtte. Oskars mor bestemmer, at nu er det slut med skrækfilm, og de fornuftige børn, inkl. Oskar, samtykker uden vrøvl, og idyllen er retableret. Især i ill. ses det hvor lidt kompatibel uhyggens dybdepsykologiske underverden er med disse bøgers univers. Ill. forsøger at skildre monstre, skygger osv., men det virker ikke overbevisende. Gudskelov, vil nogen sige. Fx dem der har angstplagede børn og derfor gerne vil blive på fornuftens trygge overflade. For dem er bogen her et fint tilbud. For dem der mener at det sære og gysende er til for at blive udforsket og dermed gøre vores hverdagsverden større og rigere, er bogen uinteressant og rigelig pædagogisk. For dem der ikke kan få nok af Rune og Julie er bogen endnu et hit. Fra 4 år.