Books / fiction / digte

Rytmer uden takt : en spastikers livsmelodi


Description


Digte. Forfatterens selvbiografiske digte om livet og dagligdagen som spastisk handicappet. Vi kommer også tilbage til barndommen og ungdommen og hans nedture som teenager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2014

By

By

Henrik H Pedersen

d. 10. June 2014

Til en bred skare af læsere som på den ene eller anden måde er i berøring med svært handicappede. Desuden oplagt til fagfolk som arbejder professionelt med emnet.

Jacob Buurgaard Pedersen (f.1977) debuterer med denne digtsamling som er lavet i samarbejde med Else Steenbuch Yde, som har udgivet en del bøger på patient- og pårørendeforlaget Zalamanca. Jacob Buurgaard Pedersen er hårdt ramt af sit handicap som spastiker og må bl.a. bruge tolk for at kommunikere med mennesker, der ikke kender ham. Digtene beskriver mundret og meget direkte, hvordan dagligdagen er for Jacob Buurgaard Pedersen. Vi kommer tilbage til barndom og ungdom og hans nedture som teenager, da han opdagede, hvor meget han skiller sig ud fra mængden. Jacob Buurgaard Pedersen beskriver endvidere og ikke uden humor om sit forhold til hjælperne, men også positivt om en hverdag med mange interesser og gå-på-mod på trods af et svært handicap.

Der findes kun ganske få digte i samlet bogform som på denne måde skildrer den handicappedes livsvilkår ud fra en selvbiografisk vinkel. Nævnes kan i den forbindelse Thor Hvidovres beslægtede digtsamling Spasser fra 2012.

En ikke helt almindelig digtsamling i litterær forstand, men en bog som giver stor indsigt i Jacob Buurgaard Pedersens verden som spastiker og desuden skrevet med både fin poesi og humor.