Digte om livets forgængelighed og naturens hånlige hævn over det, der står tilbage, når vi nærmer os døden, men også digte, der ser på livet med en sarkastisk humor og beskriver det med et overdådigt sprogligt overskud. Til læsere af digte.
28 digte om døden, livet, alderdommen, den truende affældighed, tabt identitet, mistet kærlighed, fortiden, fortrydelse og togrejser. Især døden fylder meget i digtene, der er fyldt med kister, krematorier, gravstene og begravelser og tanker om selvmord. Flere af digtene berører tidens forløb, og Nordbrandt ser i flere af teksterne tilbage på livet og forsones på sin vis med sine paradoksale følelser, der i digtene kommer til udtryk med en blanding af modløshed og ironi.
En gennemført digtsamling med eksempler på Nordbrandts enestående evne til at spidde dansk provinsialisme i en skøn poetisk blanding af sortsyn og humor. Fx med digtet "Glostrup", der var anstødet til en "digterfejde" mellem Norbrandt og en række forfattere, hvor Nordbrandt sammenligner Glostrup med at få en kanyle i øjet eller en kniv i maven. Men selvsagt byder digtene på meget mere, ikke mindst Norbrandts distinkt poetiske måde at beskrive sin verden på, fyldt med paradokser, modsætninger og eksistentielle spørgsmål, formidlet med en helt unik beherskelse af sprog, form og rytme.
Klaus Høecks senere digte i fx PasswordLegacyAftenblade og Legacy og Peter Laugesens Aftenblade har noget af samme ennui og humorKlaus Høecks senere digte i fx Password og og Peter Laugesens Aftenblade har noget af samme ennui og humorKlaus Høecks senere digte i fx Password og Legacy og Peter Laugesens har noget af samme ennui og humor.