Så festligt var det

Dette er en af de erindringsbøger fra teaterverdenen, som man virkelig må glædes over. Bevares, det er ikke memoirelitteratur med stort m, men dersom man interesserer sig for dansk teaterhistorie i første halvdel af dette århundrede, og vel at mærke uden for Kgs. Nytorv, så vil man kunne få meget ud af at læse Weels bog. På bibliotekerne har man i almindelighed svært ved at finde stof om de også tidligere i århundredet blomstrende småscener rundt omkring i byen; det stof får man masser af her, med navne på skuespillere, forfattere, og titler fra repertoiret. Bogen slår ligeledes fast, at det altid har været risikabelt at drive teater på privatbasis, for utallige er krakkene og fallitterne, men initiativet er alligevel ukueligt. Af overmåde stor interesse er kapitlerne om Weels virke i Tyskland i mellemkrigstiden, hvor man får et levende indblik i det frodige berlinske teaterklima. Bogens varmeste, fineste og mest tragiske menneskeportræt er billedet af Liva Weel, men ellers måman fremhæve den citerede brevveksling mellem Kaj Munk, Poul Henningsen og Arne Weel i forbindelse med planerne om en revy forfattet af de to førstnævnte i samarbejde. Den blev dog ikke til noget. Sidst i bogen navneregister.

Read the full assessment