De tre forfattere, Thomas Thurah her bringer sammen, har alle deres bud på det spørgsmål, der rejses i bogens titel - men spørgsmålet besvares selvfølgelig ikke. Det er Villy Sørensens klassiske Digtere og dæmoner, 1959, der er en slags vandmærke for opfattelsen af forfatterskaberne. Thurah præsenterer P.O. Enquist som "realist eller naturalist", Peer Hultberg som "klassisk modernist" og Jan Kjærstad som "postmodernist". Det, der bringer dem sammen, og det, der gør Villy Sørensens bog operationel i forhold til dem, er tabet, faldet, "forfatterskabernes fælles forestilling om et tab eller en mangel (...)", som det hedder i bogens korte forord - og pointerne samles op i det korte efterord. Derimellem udfoldes flot og meget økonomisk disse tre helt centrale og meget læste forfatterskaber, der udelukkende analyseres i prosaværkerne (altså ikke drama m.v.). Det er meget klare og dækkende forfatterskabsportrætter, Thurah her skriver, kyndigt og med imponerende overblik for udvikling, tilbagevendende tematikker, stilistisk særpræg etc. Det kan næppe gøres bedre, og bogen henvender sig til såvel f.eks. studerende som seriøse læsere af de tre forfattere, der kan få såvel overblik som tæt værkanalyse i forståelig form.