Romanen handler om to modne menneskers møde med kærligheden, den henvender sig derfor også primært til denne aldersgruppe. Dog kan især afsnittene, der reflekterer over kærlighedens væsen have gyldighed for alle.
To mennesker i fyrrerne, diametrale modsætninger mødes på en bar. De ved begge fra starten af, at mødet et skæbnesvangert. Dog er ting ikke så enkle som at mødes og forelskes og så er alt godt, de har hver deres at tumle med. Kvinden, Senta, arbejder på et galleri og har aldrig gjort sine studier færdige og er ikke rigtigt blevet til noget i livet. I perioder har hun kærester, disse forhold afsluttes, erstattes med perioder med druk og så en ny kæreste. Manden, Thomas, arbejder med computere og data, han er vant til at kunne tænke alt i systemer. De kan begge ikke få dette kærlighedsmøde til at passe ind i deres liv. Størstedelen af romanen handler derfor om indvendingerne, storbyensomheden og panikken, ofte humoristisk beskrevet via intertekstuelle referencer til moderne kultur, litteratur og sangtekster.
Selvom emnet kærlighed er det mest beskrevne i verden, har jeg ikke læst noget, der helt minder om Hanika i stilen. Det er hendes stil og konstante veksling mellem fortælling, patos og popkultur, der gør romanen speciel. Læsere af denne bog ville også kunne lide andre bøger med moden, problematisk og uromantisk kærlighed som tema.
Roman med meget ambition og meget på hjerte. Roman med en vis litterær standard med mange intertekstuelle referencer, der konstant bryder handlingsforløbet op.