Books / fiction for children / humor

Så slap dog af, mor!


Description


Ulidelige, uforståelige forældre der ikke ved hvordan man anstændigvis opfører sig som forældre, forældre der ikke har accepteret, at deres børn er 13, snart 14 år og kan bestemme selv. Det er hvad Chelsea, Jemma, Laura, Sumitha og Jon lider under - HVER DAG!

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2001

By

By

Boy Olesen (skole)

d. 14. Sep. 2001

Fra 7. klasse og opefter vil eleverne, især pigerne, stå i kø for at læse, Så slap dog af, mor! Dette er en god bog. Der er et forrygende tempo i bogen, som for over halvdelens vedkommende består af direkte tale altså diskussioner og dialoger mellem bogens personer. Hovedpersonerne, Chelsea, Jemma, Laura, Sumitha og Jon, er alle teenagere, som vi ikke får det store personkendskab til - men mere kan identificere os med p.g.a. de problemer de har med forældrene. Lauras forældre er skilt og Lauras mor har en kæreste, som absolut ikke falder i Lauras smag. Jons far har ambitioner på sin søns vegne. Sumitha er inder og derfor underlagt et andet normsæt end veninderne. Chelseas mor er en succesfuld forfatter og journalist, som gerne vil virke yngre end hun er til datterens store irritation. Jemma har en mor som har svært ved at forstå at Jemma ikke stadig kun er en lille pige. De unge er venner, og via dette venskab bliver forældrene knyttet sammen. Ungdomsoprøret og forældrenes indbyrdes rådslagning resulterer i at alt bliver godt og går op i en højere enhed - en optimistisk og god afslutning, der kan betragtes som bogens morale.


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2001

By

By

Lene Kristiansen

d. 14. Sep. 2001

"Hvad i ALVERDEN er det du har på?" og "KAN du aldrig hjælpe bare en LILLE smule" er nogle af de bemærkninger 5 teenagere må stå model til fra deres forældre i denne herlige bog, som tager pulsen på "familien engelsk middelklasse" og den danske ditto i KB's perfekte oversættelse. Ren fiktion naturligvis! Børnene, hvis parti bogen er 100% på, må virkelig kæmpe - Jon, der skal opfylde sin fars ambitioner, Jemma, hvis mor som ikke kan se hende som en dag over ni selvom hun er ved at være 14, Chelsea hvis mor har en udsøgt aldersneurose, går i uklædeligt lårkort og tillige er (pinlig) journalist med speciale i teenageproblemer, Laura, som har undergået en social nedstigning til det uacceptable ved forældrenes skilsmisse og nu har en nørd og Bestialske Betsy at forholde sig til, og endelig Sumitha, hvis forældre forventer pæne indiske pigemanerer uagtet hun er født og opvokset i England! Omdrejningspunktet er en diskoteksaften hvor nødvendige løgne, make-up mv. og et par fascinationsforviklinger bliver vendt - med en forholdsvis afklaret slutning, hvor forældrene (mødrene) alligevel viser sig at være en smule menneskelige - trods alt. Lidt i Nöstlingerstil, afslappet humoristisk og ikke kun med løsninger der ligger lige for. Fra 11 år og ca. tre frem.