Books / nonfiction

Sådan holder du hovedet koldt : en guide til dig, der venter på barn


Description


Med udgangspunkt i egne erfaringer giver forfatteren råd til at håndtere en del af de udfordringer der er i forbindelse med ventetiden omkring adoption eller fertilitetsbehandling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2013

By

By

Mette Fersum

d. 25. June 2013

Bogen er skrevet til kvinder og par, der skal i gang med eller venter på at adoptere, eller skal i gang med fertilitetsbehandling.

L.V. har tidligere udgivet bogen Lykkelig som bare pokker. Efter 5 års fertilitetsbehandling har hun sammen med sin mand, fået et adoptivbarn fra Etiopien i 2010. Hendes egen historie, hendes erfaringer og en stor værktøjskasse vil hun gerne dele med læseren, der måske venter utålmodigt på at adoptere, eller som skal i gang med fertilitetsbehandling. Hun fortæller sin historie om at skifte adoptionsland fra Kina til Etiopien og om alle de mange følelser der fulgte med valget. Hun illustrerer meget fint processen, og slutter et kapitel med bemærkningen om, at man også skal huske at leve livet, men man venter. L.V. har en psykologisk vinkel i bogen. På rigtig fin vis beskriver hun de mange forskellige mekanismer der går i gang. Hun gør meget ud af at beskrive at bekymringerne ofte er en del af processen, men at de sjældent bliver til noget. Hun skriver på en empatisk og indfølende måde om alle de tanker, følelser og reaktioner fra omverden som man nemt kommer til at hænge sig fast i. Hun stiller mange coachende spørgsmål, og byder læseren op til selv at reflektere over egen proces. På www.mensduventer.dk kan man downloade gratis øvelser til bogen.

Jeg har ikke fundet andre specifikke titler om selve ventetiden. Der er flere generelle bøger om adoption m.m.

Det er en god positiv guide til at holde hovedet koldt i ventetiden.