Books / nonfiction for children

Sådan spiller du tennis : lad Williams-søstrene lære dig at spille tennis


Description


Gode tip om tøj, ketsjere, teknik, taktik og trin for trin træningsøvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 25. May 2005

Det kunne ligne første bind i en ny fagbogsserie, hvor kendte sportsstjerner præsenterer deres sportsgren for unge fans verden over. Her er emnet tennis, og stjernerne er de to søstre Venus og Serena Williams. Bogen er opbygget efter den kendte opskrift for fagbøger for børn: lækre farvefotos, teksten i små blokke og korte kapitler. Her er teksten samlet i fem hovedafsnit, hvor det første gennemgår udstyret, banen og opvarmning. Afsnittet "Kom i gang" beskriver reglerne, så selv en tennisnovice også kan finde ud af dem. Så tages der fat på de grundlæggende spilteknikker som forhånd, baghånd og server, mens det næste afsnit beskæftiger sig med lidt mere specialiserede ting som forhåndsflugtning, slice og topspin. Et meget stort afsnit handler om selve kampen, for vi er her for at vinde, og det sidste afsnit kommer så rundt om, hvordan man forbereder sig psykisk, og hvad det er klogt at spise og drikke før en kamp. Bogen afsluttes med ordliste, nyttige adresser, litteraturliste og stikordsregister. Bogen er fuld af gode råd og tips, og de mange flotte fotos af de to søstre og en del unge modeller i alle kulører virker ret appellerende. Vi har i forvejen bogen Tennisskolen 94/28, som på mange måder ligner denne i udstyr, opbygning og sværhedsgrad. Målgruppen er unge tenniswannabees fra 12-13 år.



Information and editions