Sådan virker Folketinget

Bogen er første titel i serien: Folketinget og os og skrevet af tidligere folketingsmedlem, Sven Skovmand. I 8 hovedafsnit fortælles om Christiansborg og Folketingets arbejde med vedtagelse aflove samt om folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Et tænkt lovforslag (hastighedsgrænse på 40 km/t) anvendes som eksempel på, hvordan et lovforslag bliver bearbejdet, og hvordan de politiskebeslutninger evt. kan påvirkes af f. eks. lobby virksomhed. Et afsnit omtaler EFs betydning for lovgivningen. Den tospaltede tekst er informativ med causerende dele indimellem. Den er veldisponeretmed et sprog, der er enkelt og forklarende med rimelig kort sætningsbygning. Den følges bogen igennem af illustrationer i form af s/h fotografier og tegninger. Fotografierne er store og velvalgte.Bogen har både stikordsregister og ordforklaring. På et skolebibliotek vil bogen kunne anvendes til selvstændig læsning for de ældste årgange samt til emnesæt om folketinget og dets arbejde. Isammenligning medbøgerne: Németh Csaba: Folketinget på nært hold og Jimmy Stahr: En lov bliver til og Hverdagen på Christiansborg vil bogen på en del områder kunne supplere disse uden dog aterstatte dem.

Read the full assessment

Hvordan kan folketingsmedlemmer stemme om et forslag, når næsten ingen af dem i folketingssalen har hørt argumenterne for eller imod? Dette tilsyneladende paradoks bruger Skovmand somudgangspunkt for at fortælle om medlemmernes arbejdsopgaver og -betingelser. Vi hører om Christiansborgs indretning, arbejdsformen i selve folketingssalen, og vi følger et tænkt lovforslags gangfra ideens undfangelse til vedtagelse. Endelig lidt om, hvad der forstås ved 'dagsordener', EFs indflydelse på Folketingets arbejde og lobbyvirksomhed. Der er en ordforklaring, hvor udvalget virkerlidt tilfældigt, og stikordsregister. Bogen er bd. 1 ud af to i serien Folketinget og os, og den er meget nem at gå til. To-spaltet opsætning, med meget stor typografi, og illustreret af storesort/hvide fotos og tegninger - kun meget få opslag fremtræder som rene tekstsider. Bogen får således et meget overskueligt helhedsindtryk. Nogle vil nok finde Skovmands snakkende facon ogeksempler halvpjattede, andre at detteer en måde, hvorpå tørt stof nemmere glider ned i de 12-årige - jeg hælder mest til den sidste anskuelse. Til samme aldersgruppe har vi Jimmy Stahr: Hverdagpå Christiansborg (1987), der behandler stort set de samme emner, men slet ikke på samme overskuelige måde som Skovmand.

Read the full assessment