Hvordan kan folketingsmedlemmer stemme om et forslag, når næsten ingen af dem i folketingssalen har hørt argumenterne for eller imod? Dette tilsyneladende paradoks bruger Skovmand somudgangspunkt for at fortælle om medlemmernes arbejdsopgaver og -betingelser. Vi hører om Christiansborgs indretning, arbejdsformen i selve folketingssalen, og vi følger et tænkt lovforslags gangfra ideens undfangelse til vedtagelse. Endelig lidt om, hvad der forstås ved 'dagsordener', EFs indflydelse på Folketingets arbejde og lobbyvirksomhed. Der er en ordforklaring, hvor udvalget virkerlidt tilfældigt, og stikordsregister. Bogen er bd. 1 ud af to i serien Folketinget og os, og den er meget nem at gå til. To-spaltet opsætning, med meget stor typografi, og illustreret af storesort/hvide fotos og tegninger - kun meget få opslag fremtræder som rene tekstsider. Bogen får således et meget overskueligt helhedsindtryk. Nogle vil nok finde Skovmands snakkende facon ogeksempler halvpjattede, andre at detteer en måde, hvorpå tørt stof nemmere glider ned i de 12-årige - jeg hælder mest til den sidste anskuelse. Til samme aldersgruppe har vi Jimmy Stahr: Hverdagpå Christiansborg (1987), der behandler stort set de samme emner, men slet ikke på samme overskuelige måde som Skovmand.