Det var som musikanmelder på Politiken, at forfatteren som en af de første så, at den danske rockmusik var vokset fra plagieren til en national udtryksform, der skulle tages alvorlig. Her harhan valgt at portrættere 17 navne, der har været blandt de toneangivende og mest populære i 80'erne. På sådan et gruppebillede vil der altid mangle nogen, men tankevækkende er det, at langt defleste tog deres afsæt tilbage i 70'erne og enkelte endda i 60'erne. Denne stilstand, det kunne tages som udtryk for, er Bille klar over, men hans forklaring på sit personvalg er, at de trods alter "ulejligheden værd". Dette forbehold betyder, at bogen slet ikke bliver den engagerede statusopgørelse, man kunne forvente efter at have læst hans bøger om Malurt, Sebastian og Kim Larsen. Istedet er der tale om efterrationaliseret analyse af kunstnernes arbejde, hvor forfatteren er meget opmærksom på, at hans delinkventer også er hans læsere, hvorfor flere af udtalelserne mere virkersom indlæg i en løbendediskussion end som publikumsinformationer. Selv om det desværre ser ud til, at Bille denne gang har forivret sig lidt ved at være først ude med et signalement af et årti,der endnu ikke er afsluttet, er bogen et godt supplement til de leksikale oplysninger i Dansk Rock (1985).