Books / fiction / roman

Sabotørens datter : fortællinger


Description


Simon er formand for den lokale afdeling af DKP, men ud over de politiske aktiviteter interesserer han sig også for kvinder, men alt forandrer sig da Sovjetunionen invaderer Ungarn i 1956.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lone Krøgh

2007

Jørgen Lindgreen har skrevet historiske romaner, radio- og tv-spil samt teaterstykker. På bibliotekerne er hans forfatterskab relativt upåagtet, og det ændrer sig næppe med hans nye roman Sabotørens datter, som er en selvstændig forsættelse af Rebellerne, der udkom tilbage i 1967. Romanen foregår i Odense under den kolde krig med den unge Simon som hovedperson. Han er formand for den lokale afdeling af DKP og med Sovjetunionens indmarch i Ungarn i 1956, er der nok at tage fat på for de politisk aktive. Simon har på den ene side travlt med det politiske engagement, og på den anden side er der kvinderne - den ene, som han elsker, og den anden, som han har gjort gravid. Efter at være blevet kasseret fra militærtjeneste, står hans fremtid åben, og der lægges op til endnu et bind. Det er en sympatisk roman, som sandsynligvis bygger på selvoplevet stof, men den fænger ikke rigtig. De enkelte kapitler peger lidt i forskellige retninger, og hverken skildringen af personerne eller miljøet virker overbevisende. Sproget er præget af korte, lidt stive sætninger. Sabotørens datter fremtræder i et enkelt udstyr, og på forsiden er der sort-hvide fotos fra 1950'erne.