Books / fiction for children / roman

Sadako og de tusind traner


Description


6. august 1945 eksploderer atombomben over Hiroshima i Japan. Den to-årige pige Sadako overlever, men 10 år senere bliver hun syg. Kan 1000 papirtraner redde hende?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2015

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 19. May 2015

Sadako er kun to år, da hun overlever atombomben over Hiroshima. Men ti år efter bliver hun syg. Kan det redde hende at folde tusind gyldne papirtraner? En sand historie om krigens gru for unge fra 14 år og voksne.

I 2015 er det 70 år siden, at atombomberne over Japan blev kastet. Denne bog, som falder i tre dele: optakten, nedslaget og ti år efter, præsenterer en række beboere i Hiroshima og deres liv i krigens sidste tid med sult og ødelæggelse, de amerikanske piloter, som kastede bomben og særligt den to-årige Sadako og hendes bror, som begge mirakuløst overlever den helt forfærdelige begivenhed. Men ti år efter bliver Sadako syg af leukæmi, og hendes kamp for at overleve ved at folde tusind papirtraner, bliver et symbol på krigens gru og følger for menneskeheden. Bogen bygger på virkelige hændelser, og er en nyoversættelse af Sadako fra Hiroshima.

Denne bog er ikke let at læse, og det skyldes ikke kun de mange personer, spring i tid og sted og voksne sprog, men især de helt forfærdelige beskrivelser af, hvad en atombombe gør. Ingen tvivl om, at forfatteren af hele sit hjerte ønsker at forhindre en gentagelse. Men hvis man kan klare mosten, får man på den anden side også meget at vide om begivenheden og dens følger. Bogens forside er i sarte pastelfarver og røber ikke noget om det barske indhold.

En lettere version af Sadakos historie er fortalt i Sadako og de tusind papirtraner.