I en gendigtning af et gammelt færdsk sagn får fiskeren Torkil at vide, at sælerne er de mennesker, der har begået selvmord, og at de hver helligtrekongersaften samles ved stranden for atholde gilde. Torkil sniger sig derhen og ser nu sælerne samles for at glide ud af deres skind og forvandle sig til mennesker. En kvinde er så smuk, at Torkil gemmer hendes skind, så hun ikke kanblive til sæl igen, og hun lever nu sammen med Torkil som hans kone. De får flere børn, men han skjuler stadig skindet for hende, selv om han efterhånden tror, at hun er tilfreds med sit liv. Menen dag drager han på havet uden nøglen til kisten, hvor skindet er gemt, og da han styrter hjem, er det for sent; hans kone er væk og fra havet ser en sæl på ham med store sorgfulde øjne. Bogenfremtræder meget smukt, men også meget melankolsk med de mange meget mørke og stemningsfulde s/h tegninger. Omslaget er farvelagt og viser et billede af en bedrøvet kvinde og en sæl, begge halvtskjult af bølgerne. Tekst ogill. udgør en fin helhed, men den mørke dysterhed, der er bogens styrke, gør den også til en noget speciel bog, for de ældste billedbogslånere. Anbefales i moderatex.tal, fra ca. 6 år.