Forløberen for Dræb ikke en sangfugl har ligget som ukendt manuskript i 50 år og udkommer nu under stor mediebevågenhed. Spørgsmålet er, om den har været ventetiden værd? Det korte svar er ja, hvilket læsere af gode romaner vil bekræfte.
Vi er i den lille by Maycomb i Alabama midt i 1950'erne. 26-årige Jean Louise Finch er hjemme på ferie efter i fem år at have boet i New York. Hendes blik er på en gang den fremmedes og den indforståedes, og hovedpersonerne i hendes liv er, som de altid har været: Hendes retskafne og empatiske advokatfar, Atticus Finch, hendes onkel, hendes kavaler og hendes tante. Jean Louise er en selvstændig og uafhængig ung kvinde, der tager borgerlige rettigheder som en selvfølge og ikke tænker i racer, men hendes verdensopfattelse falder sammen, da hun erfarer, at hendes nærmeste på visse områder tænker anderledes end hun.
En velskrevet roman, som bliver stedse mere vedkommende, efterhånden som handlingen skrider frem. Den er god at blive klog af og virker ikke støvet efter 50 år i glemmekassen.
Harper Lee (f. 1926) udgav i 1960 Dræb ikke en sangfugl, som hun opnåede stor succes med, og som i dag har klassikerstatus. "Sæt en vagtpost ud" er skrevet inden denne og med de samme hovedpersoner og foregår 20 år tidligere, men altså først udgivet nu. Lee skriver sig ind i sydstatslitteraturen med samtidige navne som fx William Faulkner og Carson McCullers.