Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Sagalandet


Description


En personlig beretning om en rejsendes oplevelser i Island samt afsnit med praktiske oplysninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Lone Fosdal

2006

Med udgangspunkt i en tur i egen bil Island rundt har Hans Gregersen skrevet en allround introduktion der kan læses af såvel tidligere som kommende rejsende til landet. Turen går med skib fra Hanstholm over et kort ophold på Færøerne til Østisland. Derfra ad vejen rundt langs kysten. Ud over beskrivelse af de oplevelser der er undervejs og en omtale af de enkelte steder på ruten, giver turen anledning til at skrive lidt om landets historie, lidt om kunst og litteratur, referere handlingen i et par sagaer, fortælle om vulkanisme, hvalfangst og sildeeventyr og selvfølgelig om landskab og fugleliv. Måske er det udgivelsesformen der gør at bogen mangler lidt finish, men det hænger egentlig godt sammen med indholdet der har lidt præg af en udvidet rejsedagbog. Generelt bliver man godt underholdt og informeret, og bogen indeholder også et kort afsnit med fakta og praktiske oplysninger og et koloreret kort, men en egentlig guide er det ikke. I genre ligger den tættere på H.E. Sørensen: Island, 1998. Bogen er illustreret med fotos i farvekopikvalitet.