Sagnet om Nibelungerne

I Nederland levede der en kongesøn. Hans navn var Siegfried. Som lille badede han i dragens blod og blev (næsten) usårlig. Et lille blad, som lagde sig mellem hans skulderblade forhindrede drageblodet i at dække ham helt. Her kunne han såres og dræbes; og han blev det, da Hagen stødte sit spyd i ham. Ingen ridder har nogensinde øvet sådan en falskhed som da Hagen sved den tillid, dronning Kriemhild viste ham (som der står på side 71). Siegfrieds elskede Kriemhild tog en voldsom hævn. Sagnet om Nibelungerne er en fantastisk eventyrfortælling med ridderromantik og dramatiske optrin. Der er ædle ridderkampe, kærlighed og stor sorg. Sagnets første halvdel handler om Siegfrieds død og den anden om Kriemhilds hævn. Forlægget er i familie med eddaerne og Rolandskvadet, men den hedenske mytologi er nu erstattet af en kristen tænkning. Da Det Kongelige Teater i disse år spiller Wagners Nibelungens ring, er det naturligt at Kasper Bech Holten skriver et forord, hvor han fremhæver passionen i sagaen, som giver ekstra forståelse til operaerne. Sagnet er oprindeligt skrevet i versform, men er her udsendt for første gang i dansk prosagenfortælling i et sprog, der respekterer det gamle forlæg (o.1200) uden at være støvet og gammeldags. Det er god og spændende læsning.

Read the full assessment