Som professor i Oxford gendigtede Tolkien i 1930'erne to gamle oldnordiske sagn om dragedræberen Sigurd og hans ulykkelige dronning Gudrun. Om de nogensinde har været tiltænkt offentliggørelse er uvist, men her bliver de udgivet af hans søn sammen med et essay om tilblivelsen og en grundig kommentering. Absolut en udgivelse for feinschmeckere, hvad enten disse er hard core Tolkien-fans eller særligt interesserede i den nordiske sagnverden.
Tolkiens senere så berømte forfatterskab er inspireret af den oldnordiske poesi, og i dette tidlige arbejde gendigter han kvadene om Sigurd og Vølsungerne. De to lange kvad gengives både på engelsk og på dansk, og trods udgiverens meget grundige kommentering og fortolkning har jeg haft mere end svært ved at følge med. Om Tolkiens gendigtning er dygtigt gjort, kan jeg ikke vurdere; om det er det arkaiserende sprog eller kvadets form som sådan, der er en hindring for min læsning, kan jeg heller ikke afgøre. Er man en dygtig filolog og fuldbefaren i gamle nordiske kvad, vil Tolkiens gendigtning vække en vis interesse.
J.R.R. Tolkien (1892-1973) er synonym med Hobbitten og Ringenes herre-trilogien, og posthumt har hans søn udgivet flere af faderens lidt mere specielle værker. Sagnet om Sigurd og Gudrun er ikke at sammenligne med det øvrige forfatterskab, men med de gamle Edda-digte og med sagaen om Vølsungerne.
Tolkiens gendigtning af et par oldnordiske kvad er for dedikerede Tolkien-fans og for særligt filologisk interesserede læsere.