Games / computergames

Saints row - SR IV re-elected & Gat out of hell


Description


Actionspil. Actionspil i sandbox-genren. I "Re-elected" spiller du bandeboss'en "The Boss", der utroligt nok er valgt til USAs præsident. Pludselig invaderes Jorden af fjendtlige aliens, og du må med dine nye superkræfter redde verden. I "Gat out of Hell" forsvinder "The Boss" ned i Helvede, og du må afsted derned for at redde ham. Her får du brændende englevinger og superkræfter, så du kan udfordre selveste djævelen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2015

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Jan. 2015

Skydespil i sandbox-genren med masser af fart, blod og kulsort humor. For unge og voksne fans af Saints Row-serien.

Spillet består dels af det originale Saints row IV, som i udgaven til Xbox One og PS4 hedder "Re-elected", dels den nye selvstændige udvidelse "Gat out of Hell", der foregår i Helvede. Handlingen i begge spil er fyldt med crazy og brutal action, præcis som serien er kendt for. Det skal bemærkes, at Xbox One-udgaven giver direkte adgang til både "Re-elected" og "Gat out of Hell" fra disc'en. PS4-udgaven giver kun adgang til "Re-elected" direkte på disc'en. Sproget er engelsk.

Er man til den grovkornede "Saints row"-humor, så er der mere fra samme skuffe her. Jeg var bedst underholdt af "Gat out of Hell", som passer ualmindelig godt med spillets humor. Desuden får man her opgraderinger mv. meget hurtigt, så man i løbet af en halv time føler sig som en næsten uovervindelig super-badass, når man tæver dæmoner og flyver rundt med brændende englevinger. Grafikken er dog skuffende i begge spil. Vi er tæt på PS3- og Xbox 360-niveau. Sværhedsgraden er relativt lav, hvilket for nogen måske er et kritikpunkt. Personligt fandt jeg det befriende useriøst - her er fokus underholdning mere end udfordring. Den grovkornede humor sætter aldersgrænsen til 15 år. PEGI: 18 og ikoner for grimt sprog og vold.

Sunset OverdriveGrand theft auto V - five og GTA V er også sandbox-actionspilSunset Overdrive og GTA V er også sandbox-actionspil.



Information and editions