Books / fiction for children / roman

Sally, Glenn & vilde Maxi - monsterhaven


Description


Maximillian vil anlægge en køkkenhave midt om vinteren - lige før jul - og Sally og Glenn går med på ideen. Nogle fine gamle russiske frøposer sås i jorden, og hurtigvoksende planter viser sig, men der sker noget underligt i haven, voldsomme brølende dyrelyde høres. Grigori, som har russiske aner forsvinder fra sit lille hus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2019

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 30. Jan. 2019

Bog i serien "Sally, Glenn & Vilde Maxi" om detektiverne på kostskolen Gustenborg. For børn på 9-12 år.

Juleferien nærmer sig på kostskolen. Glenn og Sally glæder sig. De leger med hunden Betty i skoven, da de hører og mærker et højt og voldsomt brøl. De skynder sig tilbage til Grigoris lille hus med alle de russiske effekter. Sally og Glenn efterlader Betty i Grigoris hus, og Grigori er også væk. Pludselig er Glenn også væk, og Sally finder ham på skovstien i en puppe. Sally hjælper ham ud. Der er sket noget mystisk i køkkenhaven, hvor Maximilian er startet på et køkkenhave-projekt, selvom det er vinter. Frøene der er sået i haven, kommer fra gamle russiske frøposer. Et gammelt russisk bestiarium med monstre spiller en rolle i mysteriet og kan måske forklare hvilke væsner der findes i monsterhaven. Historien er illustreret med sort/hvide illustrationer.

God underholdning for læsere med lyst til detektiver og mysterier, der måske eller måske ikke kan forklares med logik. Forsiden sætter læseren i den rette stemning af mysterie, humor og action i forhold til indholdet.

Dette er den tredje bog i serien og det kan anbefales at læse bøgerne i rækkefølge. For fans af detektivhistorier er der fx også serien "LasseMajas Detektivbureau" af Martin Widmark, og der er den tyggegummielskende privatdetektiv Kwiatkowski i serien med over 20 bøger: "En sag for Kwiatkowski".