Inklusion kræver samarbejde mellem alle parterne omkring det enkelte barn. Denne udgivelse viser, hvordan dette samarbejde kan udvikles og hvordan de bedst mulige rammer for inklusion kan skabes. Bogen har relevans for grundskolens pædagogiske personale samt for pædagog- og lærerstuderende.
Bogen er den tredje udgivelse i serien "Pædagogisk rækkevidde", som er en serie forskningsbaserede udgivelser i lommeformat om vigtige pædagogiske emner med relation til grundskolen. Denne udgivelse viser, hvordan man via samarbejde kan fremme inklusionen i skolen.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med mange eksempler fra praksis og er meget overkommelig læsning for alle. Også travle lærere og pædagoger. Det er en både positiv og inspirerende udgivelse, som kan sætte tanker og overvejelser i gang hos den enkelte om egen pædagogisk praksis.
Der har været øget fokus på samarbejde og inklusion i grundskolen gennem de seneste år. Der er derfor også udkommet en del titler om emnet. Vil man læse mere kan titlerne Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde og Inklusionsvejlederen anbefales.