Shakespeare vil altid have publikum, der nu har mulighed for at læse værkerne i nutidig gendigtning.
Den seneste samlede oversættelse af Shakespeares skuespil er Edvard Lembckes fra slutningen af 1800-tallet. Siden har der været nyoversættelser af enkelte stykker, bl.a har Niels Brunse oversat et par stykker til nyopførelse. Nu har han så givet sig i kast med den store opgave at udgive det hele og har herunder også revideret egne tidligere oversættelser. Det er bedømt ud fra første bind af seks blevet imponerende godt. Han er helt tro mod de originale former: blankvers, rim og prosa, men har givet det et frisk nutidigt sprog, der er meget læseværdigt og helt sikkert vil være mundret fra scenen. I modsætning til Lembcke udgives stykkerne i den rækkefølge, man formoder de er skrevet i, så første bind er to lette forvekslingskomedier og fire historiske skuespil.
De knap 150 år mellem den seneste totaloversættelse og Brunses afspejler sig tydeligt i sproget, der er meget nutidigt.
En imponerende flot og mundret nyoversættelse af verdens nok vigtigste dramatiker.