I udgangspunktet spænder Ingeborg Stuckenbergs samlede værker bredt; der er et romanudkast, en novelle, en rejseskildring og slutteligt en håndfuld private breve. Dog er der fra forlaget en klar litterær vinkling, der gør værkerne mest egnede til særligt litteraturhistorisk interesserede. De første to - romanen og novellen - har dog en stærk litterær kvalitet, der kan appellere til almindelige romanlæsere.
Romanudkastet Fagre ord handler om et problematisk ægteskab i slutningen af det 19. århundrede. Kvindens ambitioner, der må nedjusteres så de passer til mandens, om gensidig nedgørelse, jalousi og utroskab. Forlaget har indlagt forskellige mulige passager, der sandsynliggør, at Ingeborg, ikke Viggo, er forfatter til romanen. Rejsen til New Zealand og de afsluttende desperate breve til søsteren er biografisk materiale, der viser Ingeborgs grusomme skæbne.
Romanen Fagre Ord opfattes som en nøgleroman i forhold til manden, Viggo Stuckenberg, der udgav den i eget navn - og dermed også en nøgle til den radikale kreds omkring Johannes Jørgensen og tidsskriftet "Taarnet" i midten af 1890'erne. Rejseskildringen og de private breve er en beskrivelse af Ingeborgs fornedrelse og død efter ægteskabets forlis. Hun kan også læses sammen med andre kvindesagstendenser i tiden, fx Ibsens Et dukkehjem.
Stærkt portræt af en overset kvindelig forfatter i dansk litteratur. Primært for litteraturhistorisk interesserede, men grusomheden i hendes skæbne kan fange andre læsere.