Bogen tilkendegiver selv at være et oplæg til debat, men det bliver næppe den menige dansker, der vil efterspørge bogen. Det er et indlæg i den politiske værdidebat, der mest vil adressere politikere, samfundsdebattører, og det politiske liv i det hele taget.
Bogens intention er at give et signalement af begrebet sammenhængskraft. Forfatteren har et konservativt grundsyn og argumenterer for, at andre overser den kulturelle dimension, når man taler om sammenhængskraft. Den bliver primært til på grundlag af en kulturel og ikke en politisk, retslig eller økonomisk integration. Det er den uformelle normdannelse, der skaber sammenhængskraft, og tillid trives ikke i multikulturelle områder, men derimod på steder, hvor der hersker en relativ høj grad af kulturel homogenitet og national samhørighed. Bogen kommer derfor til at handle meget om nationalstaten som begreb, og i særlig grad også om integration og multikulturalisme. Støvring hævder, at der findes en sådan enhedskultur i Danmark, der begrundes fra neden, i civilsamfundet, i foreninger og familien. Et debatoplæg, der er en lovprisning af nationalstaten, og som er et dybt konservativt indlæg i værdidebatten.
Bøger om samme emne og vinkel er Pittelkow: Forsvar for nationalstaten, 2006 og Böss; Forsvar for nationen : nationalstaten under globaliseringen, 2006.
Et argument for at der trods globalisering eksisterer en fælles national kultur herhjemme, som er en forudsætning for sammenhængskraft i samfundet.