I en samtale med professor Y lægger Louis-Ferdinand sig ud med nærmest hele litteraturhistorien for at vise sin egen stils overlegenhed. For interesserede i Céline og fransk litterær kultur.
Bogen er udformet som et fingeret interview mellem Céline selv og den fiktive professor Y i en samtale i en park, hvor sidstnævnte egentlig skal tisse, mens Céline kører på med profaniteter overfor alt og alle i fransk kultur. Ved første øjekast virker det som om, Céline langer ud til højre og venstre, men samtidig er stilen også en visning af hans eget litterære stilgreb og projekt; at vise det traditionelle skriftsprogs utilstrækkelighed og nødvendigheden af profaniteter og abrupt sætningskonstruktion for at gengive det talte sprogs følelse. Bogen er både udstyret med oversætterens efterskrift og et rigt noteapparat, der forklarer forfatterens henvisninger.
På trods af det forholdsvist korte sidetal, er "Samtaler med professor Y" svært tilgængelig og fuld af indforståede referencer til fransk kultur. Bogen giver dog på bagvendt vis en god introduktion til Célines litterære projekt og personlige megalomani.
Céline præsenterer, som før nævnt, hele sit litterære projekt og bogen kan derfor bruges som introduktion til læsning af hovedværket Rejse til nattens ende (Ved Lars Bonnevie).