Books / nonfiction for children

Sandheden bag anoreksiens tynde krop


Description


I grafisk tegneserieform fortælles en anorektikers historie gennem et forløb hvor hun ikke får den hjælp, hun havde håbet på. Først da hun kommer i den rette terapi synes der at være en vej tilbage til livet for hende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2010

By

By

Jette Landberg

d. 22. Mar. 2010

Her beskrives en anden måde at betragte anoreksi på og en anden behandlingsform end den traditionelle. Henvender sig dels til sundhedsansatte, der arbejder med problemet og ønsker et indblik i debatten, dels til klienter med anoreksi og deres pårørende, der her får to tidligere anoreksiramte kvinders opfattelse af deres lidelse, også for studerende. Opgaveskrivende blandt de ældste folkeskoleelever vil især have glæde af den grafiske novelle, der enkelt forklarer anoreksiens væsen.

En kontroversiel bog om en anden måde at opfatte personer med anoreksi på. Poula Rose Henriksen er terapeut og arbejder med NLP-terapi og Dynamisk Integreret Terapi i sin behandling på Krogagergaard. Først får vi en grundig gennemgang af debatten og den traditionelle behandling kontra terapien. Her betragtes anoreksi ikke som en egentlig sygdom, men snarere en stærk persons metode til at komme om ved svære ting i livet. To tidligere klienter fortæller om deres opfattelse af lidelsen, og det de har oplevet dels i traditionel behandling, dels i Poulas behandling. Den grafiske novelle er helt enkel og set fuldstændig indefra anoreksi-patientens krop og tanker.

Grundsynet, der siger at spiseforstyrrede i bund og grund er raske, ligger i nogen grad på linje med Skårderuds opfattelse. Poula Rose Henriksen har selv tidligere skrevet om det i Anoreksifælden, 2004.

Adskiller sig fra de fleste andre bøger om anoreksi ved at have et andet syn på den selvskadende adfærd og dermed også en anden behandlingsform.