Film / nonfiction

Sandheden om Tutankhamon


Description


Tutankhamon er blevet et ikon på de mægtige egyptiske faraoner. Men hvem var han egentlig? For første gang nogensinde DNA-tester man Tutankhamon og de royale mumier fra hans tid i et forsøg på at kortlægge den unge faraos nærmeste familie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2012

By

By

Jane Anja Ankerstjerne

d. 26. Mar. 2012

En tv-dokumentar produceret af Discovery Channel, som henvender sig til et historisk interesseret publikum, arkæologer, egyptologer og generelt fans af Discovery Channel.

Programmet er det første i en serie, hvor arkæologer og eksperter forsøger at kaste nyt lys over Egyptens historie. Dr. Zahl Hawass, en kendt arkæolog og egyptolog, leder "efterforskningen" om man vil i dette program, hvor retsmedicinske metoder, CT-scanninger og dna prøver tages i brug. Man sammenligner dna fra drengekongen Tutankhamons mumie og et par uidentificerede mumier i håbet om at finde Tuts far og mor. Programmet er meget populært amerikansk produceret, hvor der opbygges en spænding ved at gøre sagen til et mysterium. Dokumentaren bygger på rekonstruktioner og ekspertudsagn krydret med trailer fortællerstemme og spændingsmusik.

Der findes en del tv-programmer om Tutankhamon som fx Tutankhamons liv og død og Tutankhamons skatkammer. Instruktøren Brando Quilici har tidligere lavet tv-dokumentarer om mumier og Egypten.

Dokumentaren er meget amerikaniseret, og det er tydeligt hvor reklameblokken har været - der er en del gentagelser. Kvaliteten af videooptagelserne er ikke noget at råbe hurra for og nogle optagelser er endda så ringe, at man ikke kan vise dem på en større skærm. Lidt for meget dokudrama og for lidt konkluderende information. Alle konklusionerne er ikke entydige, og det er derfor begrænset, hvor meget man kan lægge i dem. Men interessant og underholdende er det.