Ligesom forfatterens andre bøger handler denne også om usikre børn/unge, der føler sig alene og har svært ved at åbne sig og få hjælp fra de personer, der omgiver dem. Bogen er velskrevet, let at læse med mange replikker. Den berører flere godt kendte temaer, der absolut vil interessere målgruppen, primært piger fra 13 år. Vi møder Mia, usikker på sig selv og på, hvorfor forældrene pludselig sender hende på efterskole mod hendes vilje. Selv om Mia er en kvik pige med en stor sproglig begavelse, har hun det svært. Hun har ingen kæreste, føler sig for tyk, svigtet af sin gamle veninde og udenfor de andre pigers sammenhold på skolen. Hun har ikke lyst til at komme hjem, kan slet ikke snakke med sine forældre. Efter en katastrofal juleferie, hvor hun vågner ved farens tilnærmelser, smuldrer hendes verden. Hun lukker sig inde, lyver sig syg og bliver afvisende overfor dem, der forsøger at hjælpe hende. Eneste lyspunkt er Gitte, den nye veninde, der har en god portion snusfornuft, men også sine problemer at se til. Mia ender med at tage piller. På hospitalet viser det sig, at Mias mor kendte problemet og at efterskolen var et forsøg på at få løst tingene, og ikke en afvisning. Både forsidebillede og bagsidetekst vil appellere til målgruppen.