Antikkens største kvindelige digter, også refereret til som den tiende muse, fabelagtigt gendigtet til glæde for elskere af såvel antik som nutidslyrik.
"Nogen vil huske os, selv i en anden tid" lyder ekkoet fra for næsten 3000 år siden. Sapfo fra Lesbos (ca.600 f.Kr) er den mest betydningsfulde kvindelige digter, vi kender fra antikken. Af forfatterskabet findes i dag udelukkende fragmenter, fundet på potteskår og papyrus, samt citater hos senere forfattere. Disse 264 fragmenter der omhandler kærlighed, erotik, guder, ritualer m.m. er her gendigtet af klassisk filolog Mette Christiansen og digter Mette Moestrup, der desuden bidrager med hver sit efterord. Moestrups formuleret som et brev til Sapfo selv.
Vi har her at gøre med en superb oversættelse og gendigtning. Det er vildt, det er betagende, det er på en gang spritnyt, ældgammelt, nyfølt og oldsanset. Det driver af erotik og kvindekamp og såvel intellektet som hele følelsesregisteret bliver brugt. Bogen lukkes med følelsen af at være spist og spyttet ud af en urmoder - godt gennemtygget og lykkelig. En tekst, der kan læses i ensomhed, men også kalder på at blive performet.
Ud over denne gendigtning er der udgivet ikke mindre end to glimrende danske oversættelser af Sapfos samlede digte: Roser fra PieríaJeg er grønnere end græsSapfos Digte og Jeg er grønnere end græs inden for det sidste år. Hidtil har det danske hovedværk været Sapfos Digte oprindeligt fra 1924Ud over denne gendigtning er der udgivet ikke mindre end to glimrende danske oversættelser af Sapfos samlede digte: Roser fra Piería og inden for det sidste år. Hidtil har det danske hovedværk været Sapfos Digte oprindeligt fra 1924Ud over denne gendigtning er der udgivet ikke mindre end to glimrende danske oversættelser af Sapfos samlede digte: Roser fra Piería og Jeg er grønnere end græs inden for det sidste år. Hidtil har det danske hovedværk været oprindeligt fra 1924.