Film / fiction / krimi

Savnet 1980


Description


6 år efter drabet på Clare Kemplay har politiet i Yorkshire ikke gjort nogen fremskridt. Vicepolitilkommissær Peter Hunter bliver kaldt til fra Manchester. Efter nye mord, som The Yorkshire Ripper mistænkes for, får han hjælp fra det lokale politi, men han har mistanke om, at de skjuler noget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2010

By

By

Frans Rasmussen

d. 29. Sep. 2010

Historien om den legendariske seriemorder Peter Sutcliffe, kendt som The Yorkshire Ripper, skildres i tre tv-film, der handler om langt mere end opklaringen af mord, og med sit tidsbillede og særlige æstetik også henvender sig til andre end elskere af en god kriminalhistorie. Fra 15 år.

2. del foregår i 1980. Befolkningen i Yorkshire lever i frygt for The Ripper og politiet har ikke gjort fremskridt siden mordet på den 10-årige pige Clare i 1974. Nye mord finder sted, og vicepolitikommissær Peter Hunter kaldes til fra Manchester. Men han opdager snart, at selv om han får hjælp fra det lokale politi, så skjuler de noget for ham. Instruktøren James March har tidligere gjort sig bemærket med den Oscarbelønnede Man on wire, 2008, en dokumentarfilm om en fransk linedanser, der går på line mellem de to tårne på World Trade Center. I Savnet 1980 formår han at realisere trilogiens visuelle idé, nemlig at hver del æstetisk har et tidspræg, der illuderer, at de er lavet i samtiden og ikke samtidig i 2009.

Med sit mørke, stærkt realistiske billedudtryk og skildring af politiets og journalisters arbejde med afsløringen af en seriemorder, et arbejde der ofte går i stå og er underlagt et pres fra samfundet, har serien oplagte lighedspunkter med David Finchers Zodiac.

Serien er skabt på grundlag af David Peaces bog om The Yorkshire Ripper. Stoffet om legenden er uendeligt. Tv-seriens store styrke er, at den ikke kun handler om opklaringen, men om en verden af ondskab og korruption.