Margaret Mitchell udgav i 1936 den legendariske kærlighedsroman Borte med blæsten. I 1991 skrev Alexandra Ripley (1934-2004) så en autoriseret fortsættelse, Scarlett, som vakte en del furore. Det litterære parnas rynkede på næsen, mens romantiske læsere verden over stod i kø for at læse den. Scarlett bliver nu genudgivet, og målgruppen er fortsat læsere af historiske kærlighedsromaner.
Scarlett fortsætter umiddelbart, hvor Borte med blæsten slap, og skildrer den egenrådige sydstatskvinde Scarlett O'Hara i hendes kamp for at genvinde sin store kærlighed Rhett Butler. Den amerikanske borgerkrig er netop afsluttet, og Scarlett forsøger på forskellig vis at tilnærme sig Rhett. Han afviser hende standhaftigt, men et enkelt favntag viser sig at få konsekvenser. Scarlett rejser til Irland, hvor hun genrejser slægtens herresæde. Hun udgiver sig for at være enke og føder uden Rhetts vidende hans barn, og efter mange genvordigheder bliver Scarlett og Rhett til sidst genforenet. Ikke stor romankunst i litterær henseende, men romantisk underholdning over næsten 1.000 sider.
Referencen er og bliver alle tiders klassiske kærlighedsroman Borte med blæsten, som jeg med skam at melde aldrig har læst og derfor ikke direkte kan sammenligne med. På nettet er der tilsyneladende enighed om, at vel er Scarlett dramatisk og underholdende, men tam i forhold til ophavet.
Farverig og underholdende forsættelse af den næsten mytologiske kærlighedsroman Borte med blæsten.