Helle Virkner Krag bevæger sig unægtelig på overfladen, men hendes lille bog føjer sig til et tiltalende indtryk af forfatterinden som et fornuftigt menneske, der ikke tager sig selv højtideligt. Som skuespillerinde og statsministerfrue har hun jo i dobbelt forstand været i rampelyset og set steder og mødt mennesker, som flertallet af os ikke støder på. Det er herom hun fortæller, og især fængsler skildringerne af de lange rejser hun qua statsministerens hustru har foretaget (kig bag kulisserne f. eks. i Det hvide Hus og hos toppolitikerne i Rusland på deres feriesteder ved Sortehavskysten). Der vil givetvis blive spurgt efter bogen i bibliotekerne, og et imødekommende svar kan godt forsvares!.