Film / fiction / tv-serier

Scott & Bailey

Sæson 2, disc 1, e1-e4


Description


Janet Scott og Rachel Bailey er kollegaer som kriminalbetjente i Manchester Metropolitan Police. De er tætte veninder, skønt meget forskellige, og deres opklaring af en række sager fletter sig sammen med deres privatliv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. May 2013

By

By

Frans Rasmussen

d. 23. May 2013

Der er mange timers spænding til elskere af kriminalgåder i denne britiske tv-serie, der dog også udmærker sig med en realistisk og personlig skildring af politifolkene, hvis private problemer afspejler tiden. Fra 15 år.

Titelrollerne i anden sæsons otte afsnit er igen de to kvindelige kriminalbetjente fra det fiktive Manchester Metropolitan Police. Janet Scott er 40 år, gift og har to teenagedøtre. Hun er den fornuftige og rationelle, skønt fortidens affære med en nuværende kollega Andy lurer, og ægteskabet knirker. Rachel Bailey er 30 år og single, men har en affære med advokaten Nick. I anden sæson udvikles spor i Rachel og Janets komplicerede privatliv sig yderligere, og deres venskab er seriens ramme om de dramatiske sager de opklarer, men sætter dem selv i livsfare.

Kvindelige detektiver og politifolk er efterhånden ikke noget særsyn. Engelske romaner og serier er nået langt videre ind i nutiden end traditionen fra Sherlock Holmes. Serien Vera viste en handlekraftig engelsk detektiv, men Scott & Bailey når yderligere dimensioner gennem en utrolig vellykket enhed mellem skildringen af kriminalsagerne og de to hovedpersoners privatliv.

Som i første sæson er der en rød tråd gennem alle afsnittene, der gør at man hele tiden ser frem til det næste. Samtidig er der konstant udvikling og nye sider hos de to titelpersoner. Det er en fremragende serie, der med dybde og realisme viser politifolkene som levende mennesker med mange nuancer, som man engagerer sig i.