Books / nonfiction for children

Se dig for i trafikken


Description


Billedbog med gode råd om færdselssikkerhed for børn, især med hensyn til cykling.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. June 2000

By

By

Walther Knudsen

d. 7. June 2000

Færdselshåndbog i billedbogsformat for de ca. 8-11-årige. I en noget springende stil gennemgås lidt perceptionspsykologi, generel færdselslære, cykeludstyr, vigepligtsregler, tegngivning, vejskilte, risikosituationer samt færdsel på rulleskøjter. Lad det være sagt straks: Der siges mange gode og fornuftige ting i denne bog, og da vore hylder ikke ligefrem bugner af færdselsundervisningsbøger, så må den absolut hilses velkommen, men fejlfri er den langtfra. Der er både besynderlige påstande, kuriøse vægtninger af stoffet og direkte fejl. Ingen af disse er dog katastrofale, f.eks. vil det næppe genere den barnlige læser at de danske vejregler ikke tillader undertavler til tavlen Al indkørsel forbudt. De gode råd er desuden spædet op med 5 "noveller" som i bedste fald er irrelevante. Teksten er delt op i en hovedtekst og diverse faktarammer og længere billedtekster. Illustrationerne er i en munter streg, effektivt formidlende uden at være elegante. Bogen er schweitzisk hvad der nok forklarer en del afvigelser i forhold til dansk trafik, men den virker ikke fremmedartet.


The libraries' assessment

d. 7. June 2000

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 7. June 2000

Bogen kan supplere folkeskolens færdselsundervisning på mellemtrinnet. Ud over at gennemgå færdselsregler og skilte, giver den en række cases, træningsøvelser og tips til børn, der skal færdes til fods, på cykel eller rulleskøjter i trafikken. Indholdet er delt op i en række 2-siders opslag med overskrifter som f.eks.: "Bliv ekspert på din cykel", "Se og bliv set", "Brug hovedet i trafikken" og "I skilteskoven". Hvert opslag præsenterer delemnet i tekst og tegninger samt inserater med facts og små øvelser, der kan øge trafiksikkerheden. De tegnede illustrationer er friske og supplerer teksten fint. Den kan læses og forstås af elever på mellemtrinnets ældste klasser, hvorimod der på 3. klassetrin må lidt hjælp til. En pædagogisk tilrettelagt bog, der kan hjælpe de små trafikanter og gøre dem mere opmærksomme på de farlige og vanskelige situationer i trafikken.



Information and editions