Filmen henvender sig specielt til de unge. Fra de sidste klassetrin i folkeskolen, 15 år, og gymnasiet og op.
Den selvmordstruede Charlotte kommer på et behandlingshjem, hvor hun møder tre andre piger, der kæmper med hver deres problemer og misbrug. Filmen bliver til en roadmovie, da de beslutter sig for at flygte i en stjålet bil fra endnu et problem uden en rød øre på lommen. Det bliver lidt af et eventyr ud i friheden på godt og ondt. Den nyvundne frihed giver pigerne et håb om en fremtid og mulighed for et opgør med fortiden. Samtidigt bliver de konfronteret med virkeligheden udenfor behandlingshjemmet og spørgsmålet er, om de nu også er klar til dette?.
Det er skuespilleren og instruktøren Hella Joof, der både har medforfattet og instrueret filmen. Af Hella Joofs andre film kan nævnes En kort en lang og Oh happy day, der begge har været mere ovre i den humoristiske afdeling, som hun lidt har forladt med denne film. Der er dog stadig plads til lidt humor i karakterernes dialoger, der til tider virker til at være stærkt inspireret af De unge mødre. Filmen er nomineret til en Robert for bedste instruktør.
Stephanie Leon spiller enormt godt, idet hun har et særligt talent for at spille rå pige, som hun fx også spillede i Råzone. Hella Joof viser med filmen, at hun også formår at lave seriøse film. Karakterernes handlinger kan til tider få dig til at krumme tæer, men det er alligevel en rørende film, der virkelig kommer ind under huden til allersidst.