ML døde i dette efterår, og hermed er det sket med Christer Wijk-krimier. Der var jo engang, hvor hun skrev spændende, sjove og underholdende krimier, men de tider er forlængst forbi - desidste mange år har 'årets ML' været en skuffelse. Denne er ingen undtagelse. Handlingen kort: en håndfuld indbyggere i Skoga går sammen om at udarbejde og opføre et lokalhistorisk spil, hvor nogleaf deltagerne skal være klædt ud i munkekutter; det er der nogen, der benytter sig af til lidt overfald og knivstikkeri, og en narkohandler begår selvmord. S. 91 kommer Christer Wijk som deus exmachina og afslører den skyldige. En tynd og tyndbenet sag ophængt i et underligt lufttomt rum uden personkarakteristik, uden spænding, småsludrende og kedelig i et klichefyldt sprog -»uregerligelyse lokker« og »gennemborende blik«. Man skal være en meget indædt ML-fan for at kunne glæde sig over denne bog. Sat med store letlæselige typer.