Underholdende bog om hvordan man undgår at blive angrebet af vilde dyr. Til oplæsning fra 5 til 8 år og selvlæsning fra 9 til 11 år. Kan bruges til emnearbejder, men er mest til underholdning.
Sebastian Klein har skrevet flere bøger om dyr og i 2004 rejste han langt omkring i Med Sebastian verden rundt. I sin nye bog er han på fotosafari i Alaska, Indien, Sibirien, Indien, Afrika og Cambodja for at møde store, vilde og farlige dyr. Til sit store held møder han undervejs en lettere mystisk gammel globetrotter, som efterlader en notesbog med vejledning i at omgås farlige dyr. Den læser Sebastian grundigt og han får brug for den i sit møde med både tigre, ulve og bjørne. I Australien er han ved at blive ædt af en haj og ved Nilen er han i nærkontakt med en krokodille. Hver gang husker han overlevelsesguidens råd i sidste øjeblik. Bogen er tætskrevet, sproget levende og med en humor, der rammer målgruppen. Den filippinske spildesigner og tegneseriekunstner Jericho Benavente har illustreret med store, farvestrålende tegninger, der understøtter stemningen. Typografien er uden seriffer og kan virke udflydende og svær at læse, især på sider med mørk baggrund. Indbydende omslag med god og rammende bagsidetekst.
En lidt anderledes bog om verdens dyreliv. Andre bud til målgruppen: Fantastiske vilde dyr (2013/46) og Dyrenes rige (2011/51).
En underholdende bog om at omgås farlige dyr og undgå at blive angrebet.