Books / nonfiction for children / billedbøger

Seje dinosaurer


Description


En fakta-fyldt og flot illustreret billedbog, hvor Hans og Ida introducerer læseren for en masse spændende dinosaurer. For børn på 3-6 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2023

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 10. Feb. 2023

En fakta-fyldt og flot illustreret billedbog, hvor Hans og Ida introducerer læseren for en masse spændende dinosaurer. For børn på 3-6 år.

Hans og Ida kalder sig for dinosaur-eksperter, og i bogen viser de læseren nogle af deres favoritter blandt dinosaurerne: Stegosaurus, tyrannosaurus rex, spinosaurus, triceratops, parasaurolophus, velociraptor og en brontosaurus. Hver af disse dinosaurer har tre dobbeltsidede opslag med tegninger og fakta fortalt af Hans og Ida. Man kan blandt andet lære om, hvordan de så ud udenpå og indeni, og hvor de levede. De to sidste dobbelt-opslag viser en kort oversigt over en masse andre dinosaurer. Der findes over tusind arter og måske flere ifølge Hans og Ida. Forfatter og illustrator har også udgivet Seje maskiner med samme udtryk og format.

En grundig billedbog om de seje dinosaurer, der egner sig til samtale mellem barn og voksen, og hvor man kan gå på opdagelse sammen i de store flotte tegninger af dinosaurerne.

En anden flot bog om dinosaurer, der går lidt længere op i alder 5-8 år og har fotos er Den store bog om dinosaurerSkjult viden om dinosaurer og ellers findes Skjult viden om dinosaurer med tegninger og for samme aldersgruppeEn anden flot bog om dinosaurer, der går lidt længere op i alder 5-8 år og har fotos er Den store bog om dinosaurer og ellers findes med tegninger og for samme aldersgruppe.