Books / nonfiction / rejseførere

Sejlads på svenske og norske kanaler


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. May 2002

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 29. May 2002

Forfatteren må efterhånden betegnes som veteran på området med adskillige titler om ture og kanalsejlads - alt sammen skrevet udfra egne erfaringer. Bogen kan bedst betegnes som en håndbog/guide med alt, hvad der er værd at vide om svenske og norske kanaler inden for rækkevidde af en dansk sejler. Områderne er det svenske søbælte med Vänern, Vättern, Göta Kanal etc. samt i Norge Halden, Telemarkskanalen og (som noget nyt) Mjøsa. Oplysningerne er yderst grundige, og bogens kvalitet understreges yderligere af, at den samtidigt udkommer i svensk oversættelse. Der er altså også for brødrefolkets vedkommende her tale om BOGEN om emnet. 1. udgave Kanalfart i Sverige og Norge udkom i 1992 og bør overalt erstattes af foreliggende, der ikke bare indeholder helt nyt billedmateriale, men også i en hver henseende opdaterede oplysninger ang. sluser, takster, adresser, vandstand, indkøb etc. etc. - kort sagt alt af interesse for sejleren plus lidt om slusesejlads og en del gode råd. Bogen fungerer også som turistguide med historiske oplysninger om kanalerne og omtale af seværdigheder, museer m.m. Den er indbydende trykt i to spalter ill. med atmosfæreunderstøttende farvefotos, tegninger og kort. Der afsluttes med et meget omfattende stikordsregister.


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2011

By

By

Birgit Hald

d. 28. Mar. 2011

God håndbog for alle der har planer om en tur på eller langs med en af de mange svenske eller de norske kanaler.

Ole Kofoed-Olsen er en meget erfaren kanalskipper med et stort kendskab til de svenske og norske kanaler. Han har udover denne bog skrevet en del guider til sejlads på især europæiske kanalsystemer. I en kort indledning fortæller han lidt om sluser og sluseteknik og giver gode råd. Derefter gennemgår han først de svenske og derefter de norske kanaler én for én. Hver kanalbeskrivelse indledes med et oversigtskort over kanalen og dens omgivelser og de tekniske data for den. Så følger beskrivelsen af selve turen med historiske fakta, seværdigheder, havne og ind imellem også forfatterens personlige oplevelser. Teksten er velskrevet og rigt illustreret med O.K.-O.'s farvefotos af seværdigheder og livet på og langs kanalerne. Bagest er der et udmærket stikordsregister.

Det er 3. let bearbejdede udgave af den eneste danske bog om sejlads på svenske eller norske kanaler. I forhold til 2.-udgaven er telefonnumre ændret, hjemmesideadresser tilføjet og navnene på oversigtskortene over kanalerne er trykt med hvidt og blevet tydeligere. Herudover er der kun meget få, mindre ændringer i tekstens indhold og opsætning.

Rigtig god sejladsguide at have med sig på en tur til svenske og norske kanaler.