Books / fiction for children / roman

Sejrsbrølet


Description


Fodboldholdet "Frøerne" er med i gadecuppen, og nu gælder det finalepladsen. Vil Frøerne fra blokkene vinde cuppen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2015

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 4. Sep. 2015

Fodboldholdet "Frøerne" er med i gadecuppen, og nu gælder det finalepladsen. Vil Frøerne fra blokkene vinde cuppen? Læs om kampen og om den store oplevelse holdet får ved præmieoverrækkelsen. Frilæsning for både piger og drenge fra 8-9 år.

Bogen er 6. del i serien "Fodboldholdet Frøerne" om de 8 fodboldfrøer - 5 drenge og 3 piger og deres træner. Alle er klar til turneringens afsluttende kamp mod favoritholdet Vilenuss. De træner hårdt og har sat sig for at vinde cupfinalen. Et tv-hold dækker kampen. Teksten handler om børnenes indbyrdes snak om kampen, beskrivelser af træningen og kampens forløb. Der er et tæt sammenhold blandt beboerne, der alle hepper, og efter kampen laver de voksne en fest. Bogen kan læses uden at kende til de foregående bind. Ved hvert kapitelstart er et fodboldkort med en tegning af én af spillerne.

Bogens omslag viser Frøerne i deres grønne t-shirts. De øvrige illustrationer er spinkle sort/ hvide naive stregtegninger. Teksten er beskrivende. Den står læsevenligt på opslagene med store bogstaver, og der er anvendt dobbelt linjeafstand.

Der er flere fiktive fodboldserier for børn fra 2.-3. klasse. Jeg kan foreslå dig serierne "FC Fodboldvenner", "Lundeby IF", "Knoglerød IF" eller "Mål!".