Sensommermørke

En god bog om menneskelige problemer på hverdagsplan. Ejnar er 74 år, fhv. sognepræst og ved at blive noget glemsom; han og hans kone Agnete tager på en tur til en egn, hvor de i deres yngre dage oplevede en dejlig ferie, og i tilbageblik får læseren at vide, hvad der skete dengang. Det er den ydre handling - spændingen ligger et andet sted, nemlig i forholdet mellem de to mennesker: han, den velbegavede, stilfærdige og meget afholdte sognepræst og så hans kone, der aldrig har formået at skabe sig sin egen verden, men altid kun været tilskuer til hans. Det specielle ved bogen er synsvinklen: det er Agnete, der fortæller, således at alt ses fra hendes synspunkt. Hun karakteriserer sig selv indirekte, og hendes frustrationer, selvmedlidenhed, blanden-sig males i så kraftige farver, at læseren uvilkårligt må gå i dialog både med hende og med forf. Ejnar og Agnetes unge år hører man intet om, og slutningen er åben, så bogen lever videre i læseren. En hurtig læst, tragisk men ikke trist bog for den tænksomme læser, der interesserer sig for andre menneskers indbyrdes forhold. Forf. er kulturmedarb. v. Kristeligt Dagblad; udover et par digtsamlinger har han skrevet to romaner Lykkens tjenerinde, 1990 og Ved ilden, 1993.

Read the full assessment