Denne internationale standard beskriver en procedure til bestemmelse af, om der er en mærkbar sensorisk forskel eller lighed mellem prøver af to produkter. Metoden er en tvungen valgprocedure. Metoden er anvendelig, uanset om der er en forskel i en enkelt sensorisk egenskab eller i flere egenskaber. Metoden er statistisk mere effektiv end duo-trio-testen (beskrevet i ISO 10399), men har begrænset anvendelse med produkter, der udviser stærk overførsel og/eller dvælende smag. Metoden kan anvendes, selv når forskellens art er ukendt [dvs. den bestemmer hverken størrelsen eller retningen af forskellen mellem prøverne, og der er heller ingen indikation af den eller de attributter, der er ansvarlige for forskellen]. Metoden kan kun anvendes, hvis produkterne er forholdsvis homogene. Metoden er effektiv til a) at fastslå, at – enten resulterer der i en mærkbar forskel (trekanttest for forskel), eller – at der ikke opstår en mærkbar forskel (trekanttest for lighed), når der f.eks. foretages en ændring i ingredienser, forarbejdning, emballering, håndtering eller opbevaring; b) eller til udvælgelse, uddannelse og overvågning af bedømmere.