For nu at blive i genren, så virker underteksterne i fredag-aftens-slap-af-foran-fjernsynet-serierne næsten som mere nærværende dansk end oversættelsen sine steder i bogen her. Og det er enskam, for den kan ellers præcis det samme som Konkylie-samlerne af Pilcher: underholde uden at foregive andet - en bred slægts- og miljøfortælling med gode - og naturligvis forudsigelige typer, dernår at gennemspille et faktisk menneskeligt følelsesregister. Men når 'sukket' over oversættelsens manglende fornemmelse er overstået, må det som sagt konkluderes, at bogen har helt sammeanvendelsesmuligheder og målgruppe(r) som forfatterens forrige. I dén var vi i Comwall, London og på Ibiza; her er det Edinburghs højland med dets bedre kredse, afstikkere til London (møder iøvrigt den egoistiske søn fra Konkylie..., han bliver selvfølgelig voksen), og så et besøg på Mallorca hos adelsfamiliens næsten-fortabte datter. Ellers er handlingen centreret om et traditioneltbal, der afholdes i dén måned,hvor alt foregår, og som er symbolet på forfald (titlen...), og om de personer, der samles i denne anledning. Altså: for tilhængere af detaljemættede slægts- ogunderholdningsromaner med et strejf af romantik.