Books / fiction for children / roman

Server


Description


Science fiction. Philips far var tæt på at finde den sagnomspundne serverpark, som skulle indeholde al viden fra verden før krigen. Men får på mystisk vis en blodprop og går i koma inden. Philip tror ikke det er et tilfælde og forsøger nu selv at finde frem til serverne. Men nådesløse mænd ønsker at forhindre at sandheden bliver kendt. For enhver pris.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2012

By

By

Martin W Hansen

d. 7. Mar. 2012

Bogen henvender sig til de 12-15-årige der søger noget post-apokalyptisk science fiction som ikke er for voldsomt. Bogen skal formidles som sci fi.

Dette er forfatterens første ungdomsbog, men han debuterede på vore voksenhylder. Bogen omhandler drengen Philip der lever i en verden hvor en stor del af vore elektroniske dimser (computere, telefoner og mp3afspillere) er blevet ødelagt i en stor krig, hvor man har benyttet EMP-våben. Nu har verden stort set stabiliseret sig, så det tidsmæssigt (og sjovt nok kulturelt) ligner vor verden som den så ud i midten af 1980'erne. Philips far er journalist og har brugt en masse år på at lede efter en sagnomspunden serverpark, som ikke skulle have været berørt af krigen, hvor al viden fra krigens begyndelse stadig ville være intakt. Men faderen kommer for tæt på sandheden og efter et mordforsøg, der sender ham i koma, må Philip overtage eftersøgningen, med mange mennesker i hælene. Det er en udmærket historie om opklaringen, og det er ret sjovt at dens kulisse er sat i en fremtidsversion af USA i 1980'erne. Sproget er let at læse, forsiden er flot og appellerende på en fremtidsagtig måde. Bagsideteksten lægger godt op til indholdet.

Genren er ved at få lidt fremdrift igen, og målgruppen vil have læst Kjetil Johnsens Den fjerde parallel-serie og måske også Danny Biltoft Davidsens serie om Meta-type.

En udmærket science fiction-krimi for vore ungdomslæsere.


Weekendavisen

d. 27. Apr. 2012

By

By

Markus Bernsen

d. 27. Apr. 2012