Seven, 1995 er en spændende, men uhyggelig og til tider meget barsk film om to politidetektivers jagt på en særdeles udspekuleret seriemorder. Filmen henvender sig til et publikum, der sætter pris på en velfortalt, flot struktureret og begavet krimi. Men dens eksplicitte, voldsomme billedsprog, dens mørke gru og gys er mildt sagt ikke for folk med svage nerver.
Den aldrende kriminalassistent William Sommerset er på sin sidste mordsag og møder sin afløser. David Mills er fuld af ungdommelig gåpåmod og regner stort set et mord for opklaret, før det er begået. Men netop denne mordsag volder svære problemer. Og da et nyt mord bliver begået, aner politifolkene en sammenhæng. På mordstederne står skrevet henholdsvis "frådseri" og "grådighed"! To af dødssynderne. Men der er syv dødssynder, så en seriemorder er på spil!.
I 1990'erne dukkede en række film op, der indførte begrebet "serial killer" i det danske sprog. Et hovedværk er Thomas Harris-filmatiseringen Ondskabens øjne, 1990 om den begavede og berygtede Hannibal the Cannibal. Seven opererer ligeledes med en nærmest genial morder, men filmen er også sammenlignelig med nyere politifilm som for eksempel Dødbringende våben, 1987, hvor et umage par ligeledes må samarbejde for at opklare forbrydelser.
Seven er i sin genre en nyklassiker, og den fremstår stadig som et uhyggelig studie i frygt og menneskets mørkeste afkroge. Den er svær at holde ud endsige af, men som moderne amerikansk filmudtryk er den uomgængelig og væsentlig.