Film / fiction / komedier

Sex and breakfast


Description


De to kærestepar Ellis og Renee og James og Heather kæmper begge med at holde liv i parforholdets erotiske gnister. Begge par opsøger parterapeuten Dr. Wellbridge, der donerer gruppesex som kur mod kedsomheden. Det bringer de to par sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. July 2010

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 14. July 2010

Sex and breakfast er en film for voksne, der holder af et overskueligt kærlighedsdrama og for alle der har savnet gensyn med Macaulay Culkin, drengen fra Alene hjemme. Formidles sammen med værker om kriser i parforholdet, parterapi og partnerbytte.

Man følger de to unge par, James/Heather og Ellis/Renee. I begge forhold er den første gnist ved at dø ud, og tilskueren får indsigt i det tiltagende antal bekymringer, diskussioner og gardinprædikener i de to forhold. Begge par beslutter sig for at prøve at redde deres kærlighedsforhold, og de opsøger parterapeuten Dr. Wellbridge. Dr. Wellbridge eksperimenterer med partnerbytte og gruppesex som terapiform - hun bringer de to par sammen. Undervejs opstår en række morsomme episoder, bl.a. da Heather får besøg af en gammel flamme fra highschool-tiden, James bliver voldsomt jaloux og øver sig i indbrud på det lokale vaskeri. Underholdende er også Ellis' reaktion på Renees formodede biseksuelle affære med servitricen på deres yndlingscafé. I to af hovedrollerne ses Macauley Culkin, der blev kendt for hovedrollen i Alene hjemme og Eliza Dushku fra Buffy the vampire slayer.

Miles Brandman har tidligere forfattet og instrueret You're worried about things so am I, 2005. En film om bekymringer om alt hvad der kan ske. Nærværende film minder om Steven Soderberghs Sex, lies and videotape i en light udgave.

En underholdende og let film om alternativ behandling af to unge par der keder sig i deres forhold.