Games / computergames

Shadow tactics - blades of the shogun


Description


Strategispil. I Edo-periodens Japan er landet samlet under en shogun. En krigsherre ved navn Kage-sama truer freden, men ingen ved hvem han er. Derfor sendes en gruppe af atypiske helte af sted for at infiltrere Kage-samas højborg og stoppe truslen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2017

By

By

Henrik Schou

d. 3. Aug. 2017

I Edo-periodens Japan er landet samlet under en shogun. En krigsherre ved navn Kage-sama truer freden, men ingen ved hvem han er. Derfor sendes en gruppe af atypiske helte af sted for at infiltrere Kage-samas højborg og stoppe truslen. Fra 13 år.

Spilleren skal lede sit hold gennem en række real-time strategi-missioner, ved hjælp af "stealth". Dvs. at man skal forblive skjult og eliminere fjender hurtigt og lydløst. Det kræver planlægning, tålmodighed og optimal udnyttelse af de 5 karakterers færdigheder (de 5 er en tyv, en bueskytte, en ninja, en samurai og en spion). Missionerne består af 3D områder, fx af japanske landsbyer eller traditionelle fæstninger. Spillet ses altid oppefra, selvom spilleren kan zoome og dreje med kameraet.

Selvom kameraet og kontrollen kræver en del tilvænning, så er missionerne varierede og de fem karakterers færdigheder giver mange taktiske muligheder. Spillet er nemt på laveste sværhedsgrad, men fans af stealth kan få en udfordring på de to højere sværhedsgrader. Som et rent stealth-fokuseret spil er Shadow tactics en helstøbt spiloplevelse, med kun få irritationsmomenter. Grafikken er nogenlunde uden at imponere. PEGI 16. På engelsk.

Spillet er, med sin top-down synsvinkel og stealth-gameplay, inspireret af serierne Commandos og Desperados. Det minder meget om fx. Commandos 2 - men of courageDesperados 2 (Playstation 2) og Desperados 2Spillet er, med sin top-down synsvinkel og stealth-gameplay, inspireret af serierne Commandos og Desperados. Det minder meget om fx. Commandos 2 - men of courage (Playstation 2) og .