"At det netop er en anakronistisk stiløvelse snarere end et personligt profileret album tilgives endda også langt hen ad vejen, fordi den formel, der her genbruges, ellers ikke just skamrides i tidens musikalske landskab. Den tunge, bluesbaserede og riffbårne rock er en fornøjelse; der dog skal stadig mere til, før Freddy og fantomerne for alvor træder i karakter som originalt orkester i egen ret. Den musikalske formåen er i al fald til stede".